Featured

Velkommen

Velkommen til MORFORSØG!

Hvor er det fedt, at du læser med! Jeg har en drøm (det er faktisk løgn – jeg har cirka en milliard drømme), men lige herinde har jeg én rigtig vigtig drøm om at få dig til at grine af alle de vanvittige ting der hører med til titlen mor. Jeg vil dele ud af de skøre tanker og bekymringer der følger med i forsøget på at være en alletiders mor.

Jeg vil introducere dig til mine “morgåder”, som er alle de tossede gåder vi mødre bliver stillet over for dagligt. Hvad gør man for eksempel, hvis man bliver afsløret i at være en curlingmor? Hvor vigtigt er det egentlig at børste tænder på sine børn? Og hvor meget idioti kan man give sin ammehjerne skyld for? Den slags gåder fylder meget i min hverdag, og de refleksioner der følger med, kan få mig til, både at grine og græde.

Jeg vil komme med små vidunderlig glimt fra hverdagen, men jeg vil også vende vrangen ud på mig selv, og vise nogle af de sider der følger med, når man pludselig har fået en stilling man ikke kan sige op. Jeg håber at kunne dele ting, som får dig til at tænke, at du nok ikke er blevet helt vanvittig endnu, for der er i hvert fald minimum én anden mor der har lige så underlige tanker som dig selv.

Og så en lille kliché, som jeg håber at kunne overbevise dig om er sand:

Så længe man hele tiden forsøger at gøre sit allerbedste som mor, så er man god nok, lige præcis som man er.

Tusind tak fordi du læser med!

Bonusinfo: Hvis du gerne vil holde dig opdateret på nyt indhold herinde, så klik på follow nede i bunden af siden, og skriv din e-mailadresse. Så får du en lækker mail, hver gang der sker noget nyt. Alternativt kan du følge min instagram profil @morforsoeg, hvor jeg også altid vil poste det, når jeg skriver et nyt indlæg her på bloggen.

Opdatering: Vil du med på Instagram?

Lige en opdatering fra mig, nu hvor bloggen her har ligget stille lidt for længe. Det sidste jeg skrev herinde handlede om min kærlighed til corona. Men så ramte coronaen og virkeligheden desværre vores lille kollektiv, og vi endte med alle otte at ligge syge på skift og være isolerede næsten hele december.

Hmm, hvem sagde nemesis? I hvert fald er min corona-kærlighed absolut inteteksisterende på nuværende tidspunkt. Jeg er i øvrigt ret taknemmelig for, at sygdommen er overstået, og at ham der på billedet er frisk igen, for det var hårdt at lege alenemor til to syge unger, når man også selv lå syg (men kan man egentlig nogensinde ligge sådan rigtig syg når man er mor?)

Til gengæld sker der også en hel masse dejlige ting i livet lige nu. Jeg starter på studie om to uger, og det glæder jeg mig virkelig meget til. Derudover får jeg løbende en masse spændende skriveopgaver for http://www.Alt.dk, som jeg i den seneste tid har valgt at prioritere højere end skriverierne herinde. Og så sidst, men bestemt ikke mindst, så begynder min bog “Morgåder” virkelig at tage form, og det første udkast er netop sendt afsted til forlaget. Det er helt vildt spændende, endelig at forfølge min livslange drøm, om at skrive en bog!

Det betyder så også, at der nok vil komme en del færre indlæg herinde i det næste lange stykke tid. Det bliver det nye studie, bogen, og så lige alle de tossede projekter vi altid har gang i herhjemme, der kommer til at løbe med al opmærksomheden. Jeg satser på at vende stærkt tilbage, når tiden er til det.

Indtil da så håber jeg, at I vil hoppe ind på Instagram og følge med på min profil @morforsoeg hvor jeg elsker at dele en masse ærlige øjeblikke fra morlivet. Der slipper I helt sikkert ikke for at se en masse til mig!

(K)ærlighed i coronaens tid

Jeg lover, at jeg ikke har noget som helst positivt at sige om selve den uduelige virus som ødelægger livet for en hel masse mennesker lige nu. Jeg vil dog tilstå, at konsekvenserne af corona, indtil for ganske nylig, ikke har været så voldsomt livsændrende for hverken min lille familie eller mig.

I foråret da alt lukkede ned, var det selvfølgelig intenst at underholde ungerne hele dagen lang – men så alligevel ikke særlig anderledes fra den hverdag, jeg har haft som hjemmepasser de sidste år. Faktisk var det ret hyggeligt, at de andre voksne her i kollektivet pludselig også var hjemme, der var nogen at drikke kaffe med og nogen man kunne føre en voksen samtale med (når muligheden altså en sjælden gang bød sig).

Hen over sommeren var vi heller ikke synderligt påvirkede af corona herhjemme. Vi bor ret så vidunderligt, så at være bundet hertil, det meste af tiden var ikke ligefrem noget stort tab. Og som småbørnsfamilie er det heller ikke fordi vi som udgangspunkt driver rovdrift på hverken natteliv, kulturelle tilbud eller den sydfynske restaurantscene.

Og nu siger jeg noget, som ikke nødvendigvis er populært, men som nok alligevel er sandt for mange af os: Konsekvenserne af corona ikke corona i sig selv, men konsekvenserne af den – har tilført en ro og et nærvær i rigtig mange børnefamilier. Det kan jeg se både herhjemme og hos flere af vores venner med små børn. Mange har lært at acceptere, at weekenden ikke nødvendigvis behøver at blive proppet med zoologiske haver, cafebesøg, store familiefester og legeland. Man kan faktisk godt bare være sammen. Og det med bare at være sammen, det falder ikke alle mennesker let eller naturligt. Det tog mig virkelig lang tid at lære, dengang jeg passede ungerne hjemme, at jeg ikke behøvede at proppe nye aktiviteter ind hver evig eneste dag, man kan godt bare lave ingenting sammen. Så jeg har selv været i den læringsproces, som de forskellige restriktionerne har tvunget mange børnefamilier ud i; og den er svær, men god.

Herhjemme kan jeg især mærke, hvordan det har været positivt for Frederik, at der ikke er sket en hel masse. Han har virkelig haft godt af roen. Og ja, vi har da også været trætte af hinanden, og skældt ud og trængt til at ventilere, så det er ikke kun lyserødt – bare rolig. Min pointe er bare, at selvom det er lidt forbudt at sige, så har der altså også været lidt kærlighed i coronaens tid herhjemme. Så hvis du går og er lidt corona-taknemmelig, så er du altså ikke alene.

Dog skal det tilføjes, at selve virussen desværre har ramt vores lille kollektiv, og vi har været isoleret fra vores skønne samboer i snart to uger nu – og jeg savner dem! Så ja, jeg hader selvfølgelig også corona ligesom alle andre, men jeg har mødt andre ting i livet der gjorde mig bange og afmægtig ligesom corona gør det, og jeg tror altid, at man kan drive en eller anden form for læring ud af det som er hårdt og svært. Corona har i hvert fald lært mig, at det er okay at mærke efter, og nyde den ro og det nærvær som er tiltrængt for mange børnefamilier – inklusiv min egen. Den læring vil jeg tage med mig, også efter, at vi har fået bugt med den uduelige virus.

God corona-weekend derude – og on the bright side: Du slipper for at tage stramme strømpebukser og makeup på i aften, fordi alle julefrokoster er aflyst. Og en hurtig beregning viser, at de ti genstande du ville have drukket til julefrokosten, svarer til cirka 1200 kalorier, hvilket svarer til 350 gram bland selv-slik eller en hel plade Marabou, så på med de løse joggingbukser og en julefilm.

Det skal nok blive godt igen!