Noget om psykisk sårbarhed og taknemmelighed…

Det er nyt for mig det her. Ikke så meget det med at være åben omkring psykisk sårbarhed, for det har jeg egentlig altid været. Mere den del af det, hvor jeg faktisk fortæller det til alle der har lyst til at læse om det (også folk jeg slet ikke kender) i et forum som dette. Men jeg synes, at emnet er så mega vigtigt, og det ærgrer mig at psykisk sårbarhed og sygdom, fortsat er så tabuiseret som det er.

For tiden er jeg selv i en virkelig god periode. Jeg føler mig stærk, jeg tror på mig selv og jeg tør tage chancer ved for eksempel at starte morforsoeg.dk. Omvendt, så går der heller ikke en eneste dag, uden at jeg reflekterer (lidt for meget) over, hvordan jeg har det, og hvilke forholdsregler jeg skal tage for ikke at få det dårligt igen.

I mine 20’ere blev jeg ramt af gentagne depressioner, og jeg har altid haft en iboende usikkerhed på mig selv, og har nok i det hele taget bare et relativt lavt selvværd. Efter at have været i den slags følelser i mange år, har jeg fortsat ret svært ved at mærke mig selv. Det er svært for mig at træffe beslutninger, fordi jeg i en stor del af mit liv har truffet beslutninger ud fra, hvad jeg troede, at andre ønskede eller forventede af mig. Som mor skal man træffe beslutninger hver eneste dag, og for nogen kommer det ganske let. For andre er det en kamp.

I de perioder, hvor jeg har det svært og er styret af negative tanker og bekymringer omkring, hvad andre måtte tænke om mig, der er hver eneste beslutning svær. Det kan lyde bizart, men det kan være de mindste ting som for eksempel, hvad jeg giver ungerne med i madpakke, for hvad tænker pædagogerne mon, hvis hende den hjemmegående mor giver dåsemajs og præfabrikerede pølsehorn med? Det kan også handle om, hvordan jeg formulerer en mail eller sms, for hvordan kan modtageren eventuelt misforstå mit budskab, og hvilke negative ting vil de mon tænke om mig?

Det er møghamrende besværligt at være psykisk sårbar, men som med alle andre ting, så er der også positive sider ved det. For eksempel sætter jeg vanvittigt meget mere pris på en periode som denne, hvor jeg har det godt og hviler i mig selv. Lige nu sidder jeg for eksempel foran fjerneren og stener Netflix og spiser fryselasagne sammen med ungerne, mens manden er sendt til sæsonafslutning med fodboldholdet. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at mine unger har det helt fantastisk, og at min mand har en sjov aften og kommer godt hjem til os igen.

I andre perioder af mit liv havde en aften som i aften været svær. Jeg ville have tvivlet på, hvorvidt jeg kunne formå at afdække og opfylde børnenes behov på en tilfredsstillende måde, når nu jeg havde så svært ved at mærke mine egne behov. Jeg ville have givet plads til livlige fantasier om, hvordan min mand ville fortælle drengene i omklædningsrummet om hans kedelige og triste kone derhjemme. Sådan er det ikke i dag.

I dag er ikke en svær dag, og det er jeg uendeligt taknemmelig for.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: