Swimmingpool i børnehaven

Jeg ville elske at være inde i en fireårigs hoved! Måske bare for én enkelt dag. Deres naive barnetro er så vidunderlig!

Mine unger går i institution det samme sted, og da vi kom derop i morges var der fuld gang i en ÆGTE gravko på legepladsen. Ungerne og deres venner stod som forstenede, og så begejstrede til, mens en temmelig ubegejstret gravemand (det hedder det nok egentlig ikke) gravede halvdelen af legepladsen op.


Min søn gik straks igang med gætteriet: Hvorfor mon de gravede? Han er besat af Legoland for tiden, fordi vi skal derover i efterårsferien, så hans første gæt var selvfølgelig, at de var igang med at anlægge Legoland 2.0 på legepladsen i hans børnehave. Jeg kom med et voksent argument om pladsmangel, så han kom på et nyt gæt: en swimmingpool selvfølgelig! Uhh det kunne være fedt, en vuggestue/børnehave med swimmingpool (jeg tænker, at der måske skulle skrues lidt op for normeringen så).

En af pædagogerne som lyttede med på gætteriet fortalte, at da hun startede som pædagog, gik de til svømning en gang om ugen med børnehavebørnene. Tænk engang, at det i dag er nærmest utænkeligt på grund af sikkerhed og regler og økonomi og alle mulige andre røvsyge begrænsninger.

Til sidst blev vi enige om at gravemændene nok havde fået et tip fra en skattejæger om, at der var en enorm skat begravet under legepladsen.

Jeg ELSKER børns fantasi, og bare for én enkelt dag ville jeg ønske, at jeg igen troede på julemanden, en barndom der ikke druknede i regler, og børnehaver med swimmingpools.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: