Tre MEGET kloge ting jeg mente om det at være mor, før jeg selv blev det…

  1. Jeg vil ALDRIG være sådan en mor der bruger skærm som et værktøj til at trøste/bedøve/underholde mine børn!

Vi spoler lige tilbage til cirka 2015: Jan og jeg er på charterferie, jeg er gravid med vores første barn. Vi sidder og spiser i hotellets buffetrestaurant, og ved bordet ved siden af os sidder en børnefamilie, som tydeligvis alle sammen hader hinanden internt. Situationen er virkelig akavet, og Jan og jeg udveksler nogle blikke, som jeg i bagklogskabens klare lys, nok formoder, at forældrene ved nabobordet, godt lagde mærke til. Konflikten i den lille familie vokser og kulminerer i et par undertrykte råb, som så resulterer i, at moren giver sin telefon til tumlingen og sætter gang i den store youtube-maskine, og faren giver en iPad til skolebarnet, som straks går i gang med at spille. Herefter sidder forældrene og kigger tomt ned i hver deres tallerken, og udveksler ikke flere ord under den middag. Da Jan og jeg kommer tilbage til vores hotelværelse lover vi hinanden, at sådan må vi ALDRIG blive, når vi bliver forældre!

Spol så tre år frem i tiden – Jan og jeg er på charterferie igen, denne gang med to små børn. Og charterferie med børn er alletiders, men også overraskende intenst og udfordrende. Og efter en lang dag med konstruktion af sandslotte, nedsmeltninger over baderinge der forsvinder ud i middelhavet, konflikter omkring antallet af is man må indtage, gentagne ansigtspeelinger med en blanding af sand, snot og faktor 50 på en ulykkelig etårig og frustration over stadig ikke at have læst én eneste side i den krimi man har medbragt – da kan det være en helt vidunderlig ting at parkere begge sine børn foran en skærm under aftensmåltidet, mens man bare selv sidder og stirrer lidt tomt og træt ned i en tallerken med pommes, pizza og kødboller der flyder sammen til en ubestemmelig masse – lidt ligesom en selv.

2. Mine børn skal IKKE have sukker før tidligst børnehavealderen!

Her er vi tilbage i 2012, en lun augustdag. Min nevø fylder to år, og min søster har inviteret til børnefødselsdag. For folk uden børn, er det primære incitament for at deltage i en børnefødselsdag, muligheden for uanede mængder sukker i alverdens former og farver. Men min nevø er familiens første barn, og han har endnu ikke opdaget sukker, og skal helst heller ikke finde ud af, hvad det magiske stof er for noget. Derfor har min søster kreeret en vandmelon-kagemand. For folk der endnu ikke har mødt sådan en størrelse, kan jeg fortælle, at det er stykker af vandmelon forsøgt formet som en figur, hvorefter man så har stukket flag og lys i. Så at sælge det som en kagemand er egentlig ret misvisende – det er egentlig bare vandmelon på fad. Men jeg klapper i mine små hænder, og lover mig selv, at sådan en mor skal jeg også være. På vej hjem blander jeg så for 61 kroner bland selv-slik, for lige at dulme de værste sukker-abstinenserne.

Ugen efter sidder jeg til endnu en børnefødselsdag hos en venindes barn der fylder et år. Her har den fået fuld gas, fødselsdagsboller med smør og pålægschokolade, slikskåle, brånner og så en ubestemmelig fondantkage. Den lille tykke etårige får kørt vanvittige mængder slik og kage ned, og slutter af med at æde en Peter Plys figur i fondant. På vej hjem i toget googler jeg ”baby, sukkerindtag, senfølger”. Meget klog og bekymret type.

Og så spoler vi lige frem til februar 2019, hvor jeg er mor til to børn (og alene hjemme en hel del) og introducerer min syv (!) måneder gamle baby for vingummier, i håb om at få nogle lidt længere pauser mellem amningerne.

3. Jeg vil IKKE være sådan en mor der truer eller bestikker mine børn!

Før jeg selv blev mor, løb det mig koldt ned ad ryggen, når jeg overværede en stresset mor i netto der vekslede mellem bestikkelse med slikkepinde og juicebrikker og trusler om, at julemanden aldrig ville komme hjem til dem igen, hvis ikke den lille hysteriske treårige der havde fået en nedsmeltning af den anden verden midt i køen, ikke rejste sig op LIGE NU!

Sådan noget ville jeg helt sikkert aldrig gøre, sagde jeg til mig selv. Jeg ville forklare situationen stille og roligt, og gå ned i knæ for ligesom at være på niveau med mit barn, og tale med det, ikke til det.

Og vi spoler igen lidt frem til 2020, hvor jeg står i køen i Rema og har handlet ind til en hel uge, sammen med en hysterisk toårig der har haft en lang dag i institution, og en træt fireårig, hvis ben er gået i stykker, fordi han har så voldsomt mange sten i lommerne, som han har samlet sammen over flere dage og nægter at give slip på. Vi skal skynde os hjem, for der er gymnastik klokken 16, og jeg smider varer op på et bånd der kører alt for langsomt i forhold til, at jeg kan se min toårige nærme sig udgangen. Båndet flyder over med tomme juicebrikker, en halvspist bolle, slikkepindspapir, en bananskræl og en åben pakke ostehaps, for der skulle lige lidt bestikkelse til at komme igennem butikken. Nu åbner de automatiske døre sig, og jeg kan se min toåriges hårtot forsvinde ud mod parkeringspladsen. Jeg beder min fireårige om at fange hende, men stenene tynger ham ned, så den går ikke. Jeg løber selv efter og slæber hende i ren surfboardstil tilbage ind i butikken. De automatiske døre er nu lukket i, så jeg må gå gennem hele butikken igen for at komme tilbage til min nu meget fortvivlede fireårige, som ikke helt ved, hvordan han skal reagere på, at ham den attenårige kasseekspedient gentagne gange siger: ”874 kroner tak…” Min toårige skriger og vrider sig, og mens jeg sætter hende ned i vognen, får jeg lidt for højt og hysterisk sagt: ”Hvis I to ikke hjælper lidt til nu, så er der ingen iPad NOGENSINDE igen!” (som om jeg ville gøre alvor af den trussel – det ville blive værst for mig selv).

Hvor var jeg dog bare klog og helt og aldeles idealistisk, dengang, før jeg selv blev mor…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: