Samsovning og overlevelsesture…

Som forældre synes jeg ofte, at man kan komme til at lade sig styre af en forventning til, eller en forestilling om, hvordan tingene burde gøres. Det gælder også, når det kommer til sovesituationer. Det gælder om hurtigst muligt at få børnene ind og sove på deres eget værelse, og dermed generobre soveværelset. Alle tænkelige sovekonstellationer på vej mod det mål er ”forkerte” eller i hvert fald midlertidige.

Jeg støder dog rimelig ofte på beretninger fra veninder, der ligesom mig er langt fra ”målet”. De falder i søvn i lænestole i børneværelset, i en akavet position, hvor de holder en tumling i hånden gennem en tremmeseng, hvilket højest sandsynligt ender i nogle temmelig ubehagelige skuldersmerter. De render 14-16 gange ind på børneværelset og giver en sut eller en kop mælk der er præcis 17 grader varm, og har svært ved at falde ordentligt i søvn imellem alt natteroderiet. De kæmper i timevis for at få deres tumling til at falde i søvn i egen seng, for to timer senere at høre små trippende fødder og mærke en lille varm krop der kravler op i midten af dobbeltsengen. Jeg har selv prøvet alle de ting, så jeg peger ikke fingre.

Men jeg tillader mig dog at udfordre forestillingen om, at der er én rigtig måde at gøre tingene på, når det kommer til børn og søvn: Hvad hvis den rigtige måde at gøre tingene på, er den måde der fungerer bedst for hver enkelt familie? Og hvad hvis målet med søvnen er, at alle skal sove godt, i stedet for at alle skal sove et bestemt sted?

Herhjemme sover vi i lige præcis den konstellation der resulterer i, at flest muligt sover bedst muligt. Hvis det betyder, at vi sover fire forskellige steder – så gør vi det. Og hvis det betyder, at vi sover alle fire i en seng – så gør vi selvfølgelig det. Det er oftest den sidste model der bliver brugt herhjemme. Vi sover alle fire bedst, når vi ligger i samme rum, hvilket ret tit ender med, at vi alle fire ligger i samme seng. Og jeg ved godt, at jeg nok burde undskylde, og kalde det en midlertidig løsning, men jeg synes faktisk bare, at det er megahyggeligt, og jeg nyder hver eneste nat i fulde drag (i hvert fald de nætter, hvor jeg får lov til at sove uden alt for mange afbrydelser).

Lige for tiden er det dog en anden model der passer bedst herhjemme. Jeg har lige haft halsbetændelse, hvilket har resulteret i nogle lidt hævede mandler (beklager detaljerne), hvilket så igen har resulteret i en underlig uforklarlig brummelyd i soveværelset som holder Jan vågen om natten. Så nu er Freddy og jeg taget på en længere overlevelsestur på hemsen, og vi har taget brummelyden med. Freddy er heldigvis ligeglad, hvis bare han har mig indenfor rækkevidde, så sover han trygt. Hvis det stod til ham, så tror jeg, at den perfekte nat ville bestå af et elleve timer langt kram med mig, men det kan jeg så ikke helt leve op til, da vi tilsammen bliver godt og vel halvfjerds grader varme i løbet af en helt almindelig nat.

Men i nat sover vi godt alle fire, og i morgen kan det være, at vi vender tilbage fra overlevelsesturen og flytter ind i soveværelset igen. Hvem ved? Så længe vi bare gør det der fungerer bedst for os, i stedet for at gøre det der passer bedst ind i de forventninger og forestillinger der unægtelig findes om, hvordan man sover ”rigtigt” som børnefamilie.

Godnat – og sov TRYGT.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: