(K)ærlighed i coronaens tid

Jeg lover, at jeg ikke har noget som helst positivt at sige om selve den uduelige virus som ødelægger livet for en hel masse mennesker lige nu. Jeg vil dog tilstå, at konsekvenserne af corona, indtil for ganske nylig, ikke har været så voldsomt livsændrende for hverken min lille familie eller mig.

I foråret da alt lukkede ned, var det selvfølgelig intenst at underholde ungerne hele dagen lang – men så alligevel ikke særlig anderledes fra den hverdag, jeg har haft som hjemmepasser de sidste år. Faktisk var det ret hyggeligt, at de andre voksne her i kollektivet pludselig også var hjemme, der var nogen at drikke kaffe med og nogen man kunne føre en voksen samtale med (når muligheden altså en sjælden gang bød sig).

Hen over sommeren var vi heller ikke synderligt påvirkede af corona herhjemme. Vi bor ret så vidunderligt, så at være bundet hertil, det meste af tiden var ikke ligefrem noget stort tab. Og som småbørnsfamilie er det heller ikke fordi vi som udgangspunkt driver rovdrift på hverken natteliv, kulturelle tilbud eller den sydfynske restaurantscene.

Og nu siger jeg noget, som ikke nødvendigvis er populært, men som nok alligevel er sandt for mange af os: Konsekvenserne af corona ikke corona i sig selv, men konsekvenserne af den – har tilført en ro og et nærvær i rigtig mange børnefamilier. Det kan jeg se både herhjemme og hos flere af vores venner med små børn. Mange har lært at acceptere, at weekenden ikke nødvendigvis behøver at blive proppet med zoologiske haver, cafebesøg, store familiefester og legeland. Man kan faktisk godt bare være sammen. Og det med bare at være sammen, det falder ikke alle mennesker let eller naturligt. Det tog mig virkelig lang tid at lære, dengang jeg passede ungerne hjemme, at jeg ikke behøvede at proppe nye aktiviteter ind hver evig eneste dag, man kan godt bare lave ingenting sammen. Så jeg har selv været i den læringsproces, som de forskellige restriktionerne har tvunget mange børnefamilier ud i; og den er svær, men god.

Herhjemme kan jeg især mærke, hvordan det har været positivt for Frederik, at der ikke er sket en hel masse. Han har virkelig haft godt af roen. Og ja, vi har da også været trætte af hinanden, og skældt ud og trængt til at ventilere, så det er ikke kun lyserødt – bare rolig. Min pointe er bare, at selvom det er lidt forbudt at sige, så har der altså også været lidt kærlighed i coronaens tid herhjemme. Så hvis du går og er lidt corona-taknemmelig, så er du altså ikke alene.

Dog skal det tilføjes, at selve virussen desværre har ramt vores lille kollektiv, og vi har været isoleret fra vores skønne samboer i snart to uger nu – og jeg savner dem! Så ja, jeg hader selvfølgelig også corona ligesom alle andre, men jeg har mødt andre ting i livet der gjorde mig bange og afmægtig ligesom corona gør det, og jeg tror altid, at man kan drive en eller anden form for læring ud af det som er hårdt og svært. Corona har i hvert fald lært mig, at det er okay at mærke efter, og nyde den ro og det nærvær som er tiltrængt for mange børnefamilier – inklusiv min egen. Den læring vil jeg tage med mig, også efter, at vi har fået bugt med den uduelige virus.

God corona-weekend derude – og on the bright side: Du slipper for at tage stramme strømpebukser og makeup på i aften, fordi alle julefrokoster er aflyst. Og en hurtig beregning viser, at de ti genstande du ville have drukket til julefrokosten, svarer til cirka 1200 kalorier, hvilket svarer til 350 gram bland selv-slik eller en hel plade Marabou, så på med de løse joggingbukser og en julefilm.

Det skal nok blive godt igen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: