Opdatering: Vil du med på Instagram?

Lige en opdatering fra mig, nu hvor bloggen her har ligget stille lidt for længe. Det sidste jeg skrev herinde handlede om min kærlighed til corona. Men så ramte coronaen og virkeligheden desværre vores lille kollektiv, og vi endte med alle otte at ligge syge på skift og være isolerede næsten hele december.

Hmm, hvem sagde nemesis? I hvert fald er min corona-kærlighed absolut inteteksisterende på nuværende tidspunkt. Jeg er i øvrigt ret taknemmelig for, at sygdommen er overstået, og at ham der på billedet er frisk igen, for det var hårdt at lege alenemor til to syge unger, når man også selv lå syg (men kan man egentlig nogensinde ligge sådan rigtig syg når man er mor?)

Til gengæld sker der også en hel masse dejlige ting i livet lige nu. Jeg starter på studie om to uger, og det glæder jeg mig virkelig meget til. Derudover får jeg løbende en masse spændende skriveopgaver for http://www.Alt.dk, som jeg i den seneste tid har valgt at prioritere højere end skriverierne herinde. Og så sidst, men bestemt ikke mindst, så begynder min bog “Morgåder” virkelig at tage form, og det første udkast er netop sendt afsted til forlaget. Det er helt vildt spændende, endelig at forfølge min livslange drøm, om at skrive en bog!

Det betyder så også, at der nok vil komme en del færre indlæg herinde i det næste lange stykke tid. Det bliver det nye studie, bogen, og så lige alle de tossede projekter vi altid har gang i herhjemme, der kommer til at løbe med al opmærksomheden. Jeg satser på at vende stærkt tilbage, når tiden er til det.

Indtil da så håber jeg, at I vil hoppe ind på Instagram og følge med på min profil @morforsoeg hvor jeg elsker at dele en masse ærlige øjeblikke fra morlivet. Der slipper I helt sikkert ikke for at se en masse til mig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: